LINDSTRÖM
Nu bliver den svenske satire- og vittighedstegner Hans Lindström endelige introduceret i Danmark.
I sit hjemland Sverige er han kendt og læst i mange aviser og tidsskrifter, fra Dagens Nyheter til Hundsport.
Lindström startede som løsarbejder med diverse jobs inden han besluttede sig for at læse litteratur i Lund; han blev ganske vist færdig (og skrev en afhandling: "Sådan grines der ad verden i litteraturen"), men fandt ud af, at det akademiske liv ikke var noget for ham, hvorefter han besluttede sig for at blive vittighedstegner på fuld tid, og som sådan har han levet siden.
Lindström tilhører en uddøende race af vittighedstegnere – i Danmark vil man kunne nævne f.eks. Qvist eller Füchsel – selv om der næppe tidligere har fandtes nogen, der var lige så morsom, respektløs, skarp og aktuel politisk satirisk på samme tid som svenske Lindström.
Enkelttegninger kan trykkes som citat med kildeangivelse uden yderligere aftale i forbindelse med anmeldeler/omtaler af bogen.
Skulle der være interesse for mere kan Forlaget politisk revy kontaktes på telefon 33 91 41 41.
Bogen udkom den 27. maj 2005. Oversat og tekstet af Jesper Deleuran, 144 sider, udsalgspris kr. 198.-