Cirkusrevyen 2010Alt tegner lyst for Cirkusrevyen 2010Alt tegner lyst for Cirkusreyven 2010
På nuværende tidspunkt er der allerede solgt 60.000 billetter til Cirkusrevyen 2010.
Det er næsten dobbelt så mange som sidste år på samme tidspunkt.
Efter en forrygende rekordsæson, hvor 168.000 glade gæster så Cirkusrevyen 2009, som i øvrigt modtog guld for 25.000 solgte DVD’er, tegner alt meget lyst for direktør Torben ”Træsko” Pedersen og holdet bag Cirkusrevyen.
Det bliver et begivenhedsrigt år, hvor Cirkusrevyen kan fejre 75 års jubilæum. Samtidig har Ulf Pilgaard stået på scenen i 30 år, og Susanne og Torben Pedersen kan fejre 25 års jubilæum som direktørpar.
Scenen er sat for 2010 med et gensyn med Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen, Lisbet Dahl og sidst men ikke mindst Niels Ellegaard.
Instruktionen er i sikre hænder hos Lisbet Dahl, og det borger også for kvaliteten med James Price som kapelmester, Niels Secher som scenograf og Zitta de Fries som koreograf. Ernst Trillingsgaard er traditionen tro tilknyttet Cirkusrevyen som konsulent.
Cirkusrevyen 2010 har premiere torsdag den 27. maj og spiller til og med lørdag den 28. august. Derefter drager Cirkusrevyen til Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor der spilles fra onsdag den 1. september til og med søndag den 5. september.
Billetter til 2010 kan bestilles på telefon 3963 3802 (hverdage kl. 10.00-16.00) eller på www.cirkusrevyen.dk. Alternativt henvises til www.billetnet.dk / tlf. 7015 6565.
Fotos til fri afbenyttelse på www.hammerpr.dk / www.cirkusrevyen.dk - fotograf Henrik Petit.