Bølle Bob alletiders helt

VIL DU VÆRE FILMSTJERNE!!!

Til marts starter optagelserne til den nye BØLLE BOB film:
 
BOB BOB BØLLE BOB
ALLE TIDERS HELT
 
                  DANMARKSPREMIERE I BIOGRAFERNE 15. JULI
 
Og nu starter Danmarks største casting. Vi skal bruge et helt nyt hold Bølle Bobber. Så vil du være Bølle Bob, Lise Mette, Lesley, Smukke Sally, Gerda , Eva, Lasse eller lille Smut, og er du mellem 11 og 14 år, vild med at optræde og sprængfyldt med energi, så skal du sende bånd, dvd, billede, alt hvad du har om dig selv til:
 
”BØLLE BOB
FILMBYEN
 2650 HVIDOVRE”
 
OBS VI SKAL HAVE ALT INDEN DEN 11. JANUAR KL.12
 
Så er der første udvælgelse til casting rundt i Danmark, og så endelig den sidste final casting i København, hvor Bølle Bob stjernerne bliver valgt.
 
Det er Gunnar Geertsen, der har skrevet sangene, Martin Schmidt instruerer, John Stefan Olsen skriver manuskript og Regner Grasten er producent. Det er nogle ”tunge” drenge, når det gælder familiefilm: KRUMMERNE, GULDHORNENE, ANJA OG VIKTOR FILMENE, BØLLE BOB, SUNES FAMILIE, VILDBASSEN listen er lang, så familierne er sikret super underholdning i sommerferien. Og hvad handler den ny Bølle Bob film om:
 
Bølle Bob har efter et lille ”problem” med militæret, skolen og tante Anna fået politimester Quist som oppasser. Da borgmesteren og skoleinspektør Friis beslutter at lukke Bølle Bobs skole, tager Bølle Bob og de andre elever affære. Sammen med Bølle Bobs ven, rockmusikeren og pedellen Valde, vil de redde skolen ved at opsætte en uforglemmelig musical.
 
Billedet kan hentes til fri afbenyttelse på www.hammepr.dk
 
Billedetekst: Jamie var Bølle Bob i 2005 i BØLLE BOB OG SMUKKE SALLY, vil du være Bølle Bob stjerne i 2010 i BOB BOB BØLLE BOB ALLE TIDERS HELT! Foto: Lars Høgsted